Google strammer grebet om HTTP


Online sikkerhed har større fokus end nogensinde før. Og Google gør alt for at sikre, at brugerne kun har positive oplevelser.

 

HTTPS er sikker – HTTP er ikke sikker

Simpelt fortalt er HTTP en usikker internet-forbindelse, hvor uvedkommende personer har mulighed for at tappe ind i datatransporten og stjæle personoplysninger. Modsat HTTPS som er en sikker forbindelse, hvor data er krypteret i forsendelsen.

Google ændrer taktik

Fra oktober 2018 viser Google ikke længere grønne hængelåse i Chrome browseren som bevis for, at man er havnet på en sikker hjemmeside. Hvorfor? … Fordi Google har udmeldt at HTTPS (og dermed høj sikkerhed) bør være standard på ALLE hjemmesider.

I stedet for sætter Google spotlight på de hjemmesider der kun har HTTP. Disse vil blive hængt ud og tydeligt være markeret med “Ikke sikker”.

Hvordan påvirker det dine besøgende?

  1. En “Ikke sikker” markering vækker jo ikke ligefrem tillid hos dine besøgende. I takt med at flere og flere hjemmesider overgår til HTTPS, vil markeringen derfor få betydning for hvor mange besøgende der tør klikke sig videre på din hjemmeside – og især om de tør indtaste deres oplysninger i fx kontaktformular og nyhedsbrevtilmelding.
  2. Googles ændring påvirker også de algoritmer, der afgør hvilken placering din hjemmeside har i søgeresultaterne.

Fordele med HTTPS

Med HTTPS på din hjemmeside viser du omverdenen, at du lever op til både dine kunders og Googles forventninger om høj datasikkerhed – i tråd med andre GDPR tiltag.

Udover en bedre beskyttelse af kundedata, vil du også opleve en bedre placering i søgeresultater, idet Google foretrækker at vise de sikre HTTPS-hjemmesider.

 


Du kan få HTTPS på 2 måder

 

1) Fra HTTP til HTTPS

  • HTTPS (navneændring af alle filer og tilknytning af SSL sikkerhedscertifikat)
  • Justering i opsætning hos bl.a. Google Analytics og Google Search Console
  • Upload af nyt sitemap til Google Search Console

Prisen er 1.975 kr. + 520 kr. for 2-årig SSL sikkerhedscertifikat.
(Alle priser er ex moms og gældende frem til 31/12-2018).

2) HTTPS inkl. stor GDPR pakke

  • HTTPS (navneændring af alle filer og tilknytning af SSL sikkerhedscertifikat)
    Justering i opsætning hos bl.a. Google Analytics og Google Search Console
  • Upload af nyt sitemap til Google Search Console
  • 2-faktor login (ekstra sikkerhedsforanstaltning)
  • Cookie-funktion
  • Beskrivelse af Cookie-politik
  • Beskrivelse af Persondatapolitik
  • Samtykke-erklæring

Prisen er 3.975 kr. + 520 kr. for 2-årig SSL sikkerhedscertifikat.
(Alle priser er ex. moms og gældende frem til 31/12-2018).

Se mere om vilkår her:
GDPR tiltag inklusiv HTTPS


Det er en fordel at færdiggøre HTTPS inden årsskiftet … Fordi der i 2019 bliver fokus på endnu en sikkerhedsforanstaltning, nemlig “Kryptering af alle mails med persondata”, når en ny EU-lov træder i kraft allerede 1/1-2019 … og den hører du mere om i næste nyhedsbrev.