Henvendelse
Når du henvender dig med interesse for et samarbejde, bookes dato til afklarende møde. Mødet vil som regel foregå i din virksomhed, så jeg optimalt kan opleve dit forretningsområde. Hvis du ikke befinder dig på Sjælland klarer vi mødet over telefonen.
Spørgeskema
Inden det afklarende møde modtager du link til et spørgeskema, som udfyldes online og færdiggøres senest 3 hverdage før mødet. Tag dig god tid til spørgsmålene og nyd en kop kaffe eller to undervejs. Nogle af spørgsmålene går dybt og føles måske utrygt at svare på. Men det er vigtige grundlæggende informationer om dig og din virksomhed, som er afgørende for den færdige løsning i sidste ende.
Afklarende møde
Det afklarende møde forventes at tage ca. 2 timer og er gratis og uforpligtende. Med udgangspunkt i dine svar fra spørgeskemaet, stiller jeg skarpt ind på din virksomhed, dine kerneydelser og din målgruppe … og på HVORFOR du har brug for en ny hjemmeside og HVAD hjemmesiden skal opnå. Undervejs rådgiver jeg om muligheder og konsekvenser på internettet og i din markedsføring. Det er på dette møde du skal fremkomme med dine ønsker og krav, som danner grundlag for prissætning.
Aftalen
Kort tid efter mødet modtager du en aftale med tidsplan og vilkår, der er gældende i 14 dage. Af aftalen fremgår også beløbet på din samlet investering. Du accepterer aftalens vilkår når du underskriver aftalen med online signatur.
Materialeliste
Efter indgåelse af aftale modtager du en materialeliste med alt hvad jeg skal bruge fra dig. Hvis der er noget du ikke selv kan levere, f.eks. tekster eller billeder, så finder vi en løsning på det. Da materiale-omfanget påvirker hjemmesidens opbygning, påbegyndes design og udvikling først når al materiale er modtaget. Afhængig af projektets omfang må påregnes ca. 1 måned fra materiale-modtagelse og til færdig hjemmeside.
Krav-liste
Du får selvfølgelig også adgang til listen med de kravspecifikationer som vi sammen definerede på det afklarende møde. Krav-listen anvendes som tjekliste og ajourføres løbende, så du altid kan følge med i processen undervejs og hvor langt vi er med din hjemmeside. Det er også her du kan se dine egne løbende godkendelser og feedback på del-områder.
Sitemap
For at sikre at vi er enige om omfanget af hjemmesiden og at der er taget højde for alle nødvendige menusider, udarbejdes et sitemap, der illustrerer hjemmesidens menu-struktur. På sitemap fremgår både primære og sekundære områder af din virksomhed, som vi drøftede på det afklarende møde. Hvis der undervejs i projektet dukker flere nødvendige menusider op (f.eks. i forbindelse med materiale-modtagelsen), faktureres disse som tillæg til aftalen.
Uddybende møde
Nogle gange er der behov for at stikke hovederne sammen igen og drøfte konkrete detaljer til f.eks. funktioner, design eller markedsføring. Men hvis jeg har gjort mit arbejde ordentlig på afklaringsmødet, så kan resterende spørgsmål let håndteres over telefonen eller via mails.
Udvikling
I udviklings-fasen er der fokus på teknik og koder, når hele skelettet til din hjemmeside opbygges. Det er bl.a. her at navigationen opsættes og alle nødvendige funktioner implementeres. Der testes grundigt om alting virker efter hensigten og er i overensstemmelse med specifikationer fra krav-listen.
Design
Så er vi nået til design fasen. Det er her alt det sjove sker. Jeg sætter liv i din nye hjemmeside med en palette af farver, figurer, tekster og billeder … altsammen noget som matcher din virksomhed og dit brand … og som selvfølgelig er i tråd med dine behov og dine kunders forventninger.
Online demo-version
Vi er nu nået ca. 75% igennem krav-listen og du får adgang til en online demo-version af hjemmesiden. Du skal nu igang med at kigge rundt og teste at alting virker som aftalt. Demo-versionen udløser som regel nye spørgsmål og nye ideer. Jeg stræber efter din tilfredshed, så du er stolt af hjemmesiden – og derfor er der plads til mindre rettelser efter dine ønsker. Større rettelser opfattes som nye krav og håndteres som tillæg til aftalen. Når du godkender demo-versionen aftales dato, hvor hjemmesiden flyttes til dit eget domæne.
Din hjemmeside lander på nettet
Nu er vi i mål – og det er NU din nye lækre hjemmeside lander på internettet og skal ud og mænge sig mellem dine konkurrenter og vise din virksomhed frem for hele verden !